Alt hvad du behøver for at nyde din bolig i Spanien
i Nyheder
Interview med advokat Silvia Jiménez Flores på ProntoPro Blog; den spanske professionelle portal n º1.
Publiceret den 15. Maj 2020 af Marta Sánchez –
Alt hvad du behøver for at nyde din bolig i Spanien
Silvia Jiménez Flores, er advokat i Torrevieja, Alicante provinsen, og arbejder i virksomheden Euro Abogados Costa Blanca SL. Hun er medlem af Advokatforeningen i Orihuela, samt Ejendomsmæglerforeningen i Alicante.
Hun understreger, at dette er meget vigtigt, fordi mange fagfolk i øjeblikket, især i kystområderne, desværre oplever en voksende professionel indtrængen, der ikke kun skader advokater, men især klienter der rådgives af folk, der ikke har alle de professionelle garantier og langt mindre er bakket op af en professionel ansvarsforsikring. Desværre er flere af hendes klienter fra denne type kontorer blevet påvirket af dårlig rådgivning.
Advokatkontoret er beliggende i et område med stort turist- og økonomisk potentiale, der ikke er holdt op med at vokse og udvikle sig. Virksomheden blev oprettet i 1998 som en reaktion på de juridiske behov, der var nødvendige på grund af den store ejendomsudvidelse af kystområderne, især Costa Blanca, både af udlændinge og spaniere.
Silvia har stået i spidsen for advokatkontoret i mere end 18 år og har oplevet den økonomiske udvikling i området både på et arbejdsmæssigt og personligt plan, hvor behovene hos hendes klienter har ændret sig afhængigt af den økonomiske situation, som Spanien har gennemgået. Dette har krævet at overvinde forskellige udfordringer, således at alle deres klienter, som fra oprettelsen og frem til nu har tillid til dem, altid har set deres interesser forsvaret af en uafhængig part.
Langt størstedelen af virksomhedens klienter er af udenlandsk nationalitet, primært skandinavisk (dansk, svensk, norsk), britisk, tysk og fransk. Det var nødvendigt at forstå, at denne form for klientprofil ønskede at nyde vores fantastiske områder, klima, køkken og fritid i almindelighed, men at det var et handicap for dem at være uden for deres lande med andre skikke, andre administrative procedurer, andre juridiske krav og sikkerhed, og frem for alt et andet sprog, hvorfor de har personale, der dækker alle disse sprog.
Euro Abogados Costa Blanca altid haft som prioritet, at deres udenlandske og nationale klienter vil føle sig selv hjemme, at de ikke oplever mulige juridiske barrierer, når det kommer til at håndtere og interagere med de forskellige administrative og juridiske institutioner, men kort sagt bare kunne nyde deres ophold, og overlade denne form for ting til deres betroede kontor. Og sådan har det altid været, at overvinde forskellige kriser og situationer, som Spanien har været igennem, uden nogensinde at ophøre med at give den samme kvalitet og retssikkerhed i sine tjenester til både nationale og udenlandske klienter.
De har i øjeblikket en administrativ afdeling, som taler engelsk, dansk, tysk, fransk og russisk; regnskabs- og virksomhedsafdeling, og juridisk og skattemæssig afdeling for både residente og ikke-residente. Euro Abogados Costa Blanca S.L. er en tværfaglig virksomhed, der repræsenterer sine klienter i både civilretslige sager (familiemæssig, kontraktmæssig, arv osv.), straffesager og administrative og kommercielle anliggender.
Imidlertid har dette kontor, som konsekvens af behovene hos det store flertal af udlændinge, der besluttede at have feriebolig eller endda fast bopæl i Spanien, specialiseret sig indenfor fast ejendom. Alle deres klienter har garanti for, at det er et uafhængigt advokatfirma, der ser efter deres interesser, fra det øjeblik de beslutter at købe ejendommen, indtil den er endeligt registreret i Ejendomsregistret i deres navn.
De dækker ikke alene de juridiske procedurer, men også administrative procedurer såsom at få skatteregistreringsnummer (NIE), åbning af en bankkonto osv. Alle de krav og procedurer, der skal udføres, gøres gennem deres rådgivning uden at skulle gå til et andet kontor. Det er klart, at for så vidt angår kontraktmæssig lovlighed studeres hver sag med det speciale det kræver, da ikke alle køb er de samme, ikke alle ejere/sælgere har den nødvendige og obligatoriske dokumentation, i orden, og ikke alle boliger befinder sig i samme juridiske situation.
Hvad dækker jeres ydelser indenfor ejendomsområdet?
Vi kan klart sige, at fra klienten forelsker sig i en ejendom, begynder Euro Abogados Costa Blanca at arbejde med studiet af dokumentation, kontrollere status for gæld og hæftelser på boligen, ejerforhold, udarbejdelse af private kontrakter med oversættelse på deres sprog, så klienten på første hånd kender både deres rettigheder og forpligtelser; kontrol og håndtering af betalinger hvis nødvendigt, juridisk bistand og oversættelse på notarens kontor ved underskrivelsen af skødet, og al den efterfølgende behandling af afvikling og betaling af skatter samt registrering af ejendommen i Ejendomsregistret (tinglysning).
Faktisk behøver vores nationale og udenlandske klienter i sidste ende kun at bekymre sig om at nyde deres bolig, da vi efter købet også foretager navneændring og tilmelding til betalingsservice af el, vand, ejerforening og kommunal ejendomsskat, og senere med vores skatterepræsentation service tager os af overholdelsen af skattemæssige forpligtelser, både statslige og kommunale.
Vi må ikke glemme, at alle disse tjenester kan behandles direkte uden at klienten er til stede, hvis det er deres ønske at give os fuldmagt (det kan gøres her i Spanien eller i deres land, da vi også rådgiver dem om, hvordan de gør det), hvilket giver os mulighed for at håndtere og repræsentere dem i hele købs/salgsprocessen. Denne mulighed er i dag meget interessant og nyttig med den sundhedsalarm situation, som vi alle befinder os i, og noget vi virkelig kan anbefale.
Selvfølgelig er alle vores kunder før hele proceduren informeret om de udgifter og skatter, der er involveret ved hver sag, da det er vigtigt, at de kender disse aspekter på forhånd.
Hvad er de typer sager, der efter jeres mening er mere komplekse at håndtere?
På det administrative plan har vi nogle gange oplevet problemer med forsinkelser med forskellige institutioner som Nationalpolitiet, når der ansøges om NIE eller residencia, da der har været mange ændringer i kriterierne for, hvordan man søger, frister, dokumentation osv., men i sidste ende arbejder vi alle i samme retning, så vi til slut kan opfylde alt det bureaukrati og krav, der kræves af klienten, som de uden hjælp næppe kunne have løst.
Man bør også huske på, at det i visse situationer er tilrådeligt, at klienterne søger om NIE i deres land gennem den spanske ambassade, og i den forbindelse rådgives klienten også, da det primære er, at løse de problemer, der opstår.
På den anden side går fast ejendom ofte hånd i hånd med arveloven, enten fordi den ejendom som klienten ønsker at erhverve, er en del af en uopgjort arv, eller fordi en af ejerne af ejendommen desværre er død, og det er nødvendigt at arven overgår til dennes arvinger.
Hvis vi tager i betragtning, at langt de fleste ejere er af udenlandsk nationalitet, skal vi kende de retslige rammer, inden for hvilke vi skal handle gennem international privatret såvel som arveret, den dokumentation der kræves i Spanien, måden at legalisere den nævnte dokumentation på, og frem for alt den lovgivning, der skal anvendes i hvert enkelt tilfælde.
Hvad dette angår, er vores kontor også specialiseret i dette område, hvor det i mange tilfælde er en noget mere kompliceret opgave på grund af de forskellige faktorer, der er involveret fra forskellige nationaliteter, men som til slut løses.
Hvad er afgørende for at gennemføre procedurer med Nationalpolitiet?
Det mest væsentlige er logisk nok at vide i god tid, hvad klienten behøver, for at være i stand til at håndtere det i tide og på den måde, som klienten har brug for i deres specifikke sag, og så vi i hvert enkelt tilfælde kan rådgive klienten om den mest fordelagtige måde at gøre det på.
Hvor vigtig er mægling inden for dit arbejdsområde?
Efter min mening er mægling et område, der bør anvendes oftere, men måske er det et noget, der på grund af uvidenhed ofte ikke tages i betragtning. Jeg er netop i gang med et højere kursus som specialist i mægling indenfor civil-, merkantil- og familieret, som vil blive afsluttet i løbet af år 2020, for at kunne tilbyde klienterne denne hurtigere og billigere måde, når de er involveret i sådanne konflikter.
Personligt har jeg i denne mulighed set fordelen ved at være i stand til at komplettere tilbuddet om tjenester til mine klienter, da vi lever med konflikter, er vi nødt til at lære af det, og mægling
giver os denne mulighed, at være i stand til at se interesserne for vores klienter opfyldt på en hurtigere og billigere måde.
Endelig vil jeg gerne understrege, at Euro Abogados Costa Blanca under den erklærede alarmtilstand på grund af COVID-19 ikke er ophørt med at være i kontakt med vores klienter for at hjælpe og rådgive dem med de forskellige tvivl og spørgsmål, der måtte være opstået, og naturligvis løse deres juridiske og skattemæssige problemer. Vi har også gjort det muligt at vælge virtuelle møder for dem, der ønsker det, og det vil være en tjeneste, der vil forblive en mulighed, når denne situation kommer til en ende.
Reducerer afstandene mellem landene for at gøre Spanien mere attraktivt
Euro Abogados Costa Blanca S.L. er en virksomhed, der forenkler de juridiske procedurer, som residenter og udenlandske investorer i vores land skal igennem for at drage fuld fordel af deres ophold eller investering inden for vores grænser. Selv om de også betjener spanske klienter, dækker de mange forskellige sprog, så udenlandske klienter kan blive informeret i detaljer om alle de skridt, der skal tages, og om alle de muligheder, som Euro Abogados stiller til rådighed for dem.